Højere hastighed på trådløst netværk kræver man tager højde for flere faktorer.
Trådløst netværk er meget variabelt især når man snakker hastighed og stabilitet,
de to ting går ofte hånd i hånd.
Der er stor diskussion om hvor høje hastigheder man kan opnå generelt på et trådløst netværk.
Hvis vi går ud fra, at man er placeret lige ved siden af det trådløse udstyr med sin bærbare forbundet.
Det er nødvendigt at alle andre enheder er koblet fra for at testen giver det korrekte resultat.
Så vil man med det rigtige udstyr sagtens kunne opnå en hastighed imellem 700 – 900 Mbit på en 1000/1000 forbindelse.
Udfordringerne opstår når man kommer længere væk fra det trådløse udstyr og når der evt. kommer forhindringer imellem.
Det kan være møbler, mure mv. som blokerer for det trådløse signal.
Benytter man ikke det korrekte netværks udstyr, kan der her også være en forhindring.
Man kan nemlig ikke gå 100 procent ud fra de beskrivelser der står på udstyrets vejledninger.
Ligeledes kan de modtagere der er i f.eks. den bærbare eller i telefonerne ikke altid være gode nok.
Hvilken hastighed er der brug for?
I princippet burde 200 – 300 Mbit være tilstrækkeligt til både at trække TV, mobiler og internet til en alm. Familie.
Med streaming, søgning på nettet og social media mv. afhænger det af, hvor meget man benytter selve båndbredden til at downloade og uploade data.
Er der flere inkarnerede gamere som skal holde deres spil opdaterede, er det nødvendigt med et kraftigere signal og der er flere og flere som kræver en hurtigere båndbredde.
De fleste internetudbydere i dag tilbyder 1000/1000 Mbit og om ikke så længe forøges dette behov også.
Hvilket udstyr skal man benytte?
Ønsker man at få fuldt udbytte af sin båndbredde på et trådløst netværk, skal man sørge for at ens netværksudstyr er i orden.
Det første man bør gøre hvis man ønsker at benytte en router til det trådløse er, enten at smide routeren fra internetudbyderen over højre skulder (undlad at pakke den ud), eller ringe til internetudbyderen og få sat deres router i bridge mode, så den ikke administrerer dit netværk, men blot laver en bro imellem din fiberboks på væggen ud til din egen router. Køb herefter din egen router.
Vil man have kvalitet så koster det også, det gør det ligeså med det rette netværksudstyr.
skal man ud at investere i en ny router eller et mesh netværk, skal man kigge efter hvad dine enheder understøtter. Køber man f.eks. en router eller et mesh som understøtter Wi-Fi 6e som pt. Er det hurtigste trådløse netværk der findes og dine enheder kun understøtter Wi-Fi 5, så har man allerede her en flaskehals.
Inden man beslutter sig for at investere i nyt netværksudstyr er der flere spørgsmål man skal stille sig selv.
- Hvor stort er behovet
- Hvor mange Kvm skal det trådløse dække
- Er der blokeringer for det trådløse signal, f.eks. mure, møbler mv.
- Hvor skal udstyret placeres
- Hvor mange enheder skal der kobles på
Hvor skal udstyret placeres?
Det er vigtigt at placere sit netværksudstyr korrekt, så det kan dække mest muligt areal.
Med et mesh netværk får man den bedste dækning.
Et eksempel på placeringen af udstyr i en mesh opsætning kan være som nedenstående visning:
I et mesh netværk sørger enhederne for at videresende det kraftigste signal som modtages af hovedsenderen og laver en triangulering af signalet så man altid har et kraftigt signal i hele huset.
Det er ikke altid nødvendigt med 3 enheder, det afhænger af arealet samt hvilken producent der er tale om.
Der er mange producenter som leverer udstyr, for at nævne nogle er der ASUS, Netgear, TP-Link, Google Mesh.
De fleste mesh opsætninger foregår via en App på smartphone, det er derfor nemt og tilgængeligt at gå til.
Vælger man et mesh netværk er det ikke nødvendigt at tilkøbe en router, da der er router funktion i hovedsenderen på opsætningen. Man kan derfor undlade både at købe en router, samt at benytte sin udbyders router, medmindre der er en modemfunktion i routeren fra udbyderen. Det er i de færreste tilfælde der i dag benyttes modem i routeren.
Jeg vil gerne have max hastighed
Har man en fiber forbindelse på 1000/1000 Mbit og ønsker at opnå den maksimale hastighed på sit trådløse netværk, skal man sørge for at alle ens enheder understøtter Wi-Fi 6E og at enten mesh eller router har en god rækkevidde.
Har man et mindre areal, er det bedst at placere routeren i midten af huset.
Har man et mesh netværk, placerer man sine enheder som vist på tegningen ovenfor.
Har man en router som ikke rækker langt nok, kan man tilkøbe et Access Point som kan forlænge signalet der hvor det ikke er stærkt nok.
Et AP (Access Point) skal kobles på et Ethernet kabel fra routeren, så her er kabelføring nødvendigt. Ønsker man ikke at trække kabler, så er det muligt at investere i en Wi-Fi extender.
En extender gengiver det trådløse signal som sendes fra routeren, det er dog kun så stærkt som det signal den modtager. Det anbefales at benytte et Access Point i stedet.
Har man f.eks. et 1 plans hus kan Ubiquiti levere rigtig gode Access Points som man kan montere i loftet.
Har man brug for hjælp til opsætningen samt hvilket udstyr der skal investeres i, så kan man altid kontakte os og få hjælp og support.